COVID-19 Akutpakke information

Naalakkersuisuts Erhvervshjælpepakke til virksomheder skal administreres af Greenland Business 

 

Naalakkersuisut har bedt Greenland Business om at administrere ansøgninger og tildeling af hjælpepakkens to delpakker: Akutpakken til virksomheder inden for hotel, restauration og andre serviceerhverv, der allerede nu oplever akutte økonomiske udfordringer som følge af massive aflysninger, samt virksomheder som er blevet pålagt at lukke, og en Generel erhvervspakke til at afhjælpe problemer i alle andre sektorer. 

 

Greenland Business kan bruge sine eksisterende systemer fra erhvervsfremme til at administrere hjælpepakkerne. Derfor kan ansøgninger modtages allerede fra på mandag kl 12, og sagsbehandling ske meget hurtigt. Vi kan endnu ikke endnu oplyse, hvor hurtigt man får svar, men vi gør vores til at det handler om få dage. Det afhænger dog af, hvor mange ansøgninger der kommer fra starten af, og om der undervejs opstår spørgsmål, der skal afklares med Naalakkersuisut. 

 

I første omgang kan man søge om støtte i forbindelse med omsætningstab og faste omkostninger i marts måned. 

 

Ansøgning sker på et skema på hjemmesiden innovation.gl. Skemaet er lavet, så det er nemt og hurtigt at udfylde, og samtidigt understøtter hurtig sagsbehandling.

 

Ansøgerne vil skulle opfylde en række krav. Dem vil man også kunne se på hjemmesiden, sammen med information om, hvilke virksomheder, der kan søge.

 

– Vi vil gøre alt for, at ansøgningerne behandles hurtigt, og vi er står klar til at hjælpe og svare på spørgsmål, siger Christian Wennecke fra Greenland Business: – Vi håber dog på, at alle er klar over, at der er tale om en helt usædvanlig situation. Der opstår helt sikkert situationer undervejs, hvor vi ikke kan svare lige med det samme, eller hvor noget skal afklares, så vi håber på tålmodighed og forståelse for det, slutter han.

 

GREENLAND VENTURE
Atuaruk
INNOVATION GREENLAND
Atuaruk
GREENLAND HOLDING
Atuaruk
GREENLAND VENTURE A/S · Boks 1068 · 3900 Nuuk · Grønland · Tel +299 342880 · info@venture.gl · CVR 17 54 83 87
;